NÆSTE WORKSHOP

No event found!

Anbefalinger

Det siger deltagerne:

Jeg kom ind, som helt ny i gospel verdenen, og Simon har gjort det nemt for mig at være med. Man skal lede længe efter et så positivt og humoristisk menneske, der samtidig ved hvad han laver! Stort 5-tal herfra!

 – MiaMaria

Jeg var ny i sangfaget, men Simon tog rigtig godt imod mig. Han instruerer på en sjov og frisk måde, og har et skønt varieret udvalg af sange. Han kan have mange bolde i luften på samme tid, uden at miste overblikket, og den muntre tone. Kan klart anbefales!

 – Lau

På Simon Sings er du ikke bare på workshop nogle timer. Du har rent faktisk noget med hjem i form af tips og øvelser til at blive en bedre korsanger. Derudover bliver du smækfyldt med energi af en glad oplevelse i selskab med Simon og andre korsangere.

Som underviser møder Simon deltagerne der, hvor vi er og arbejder videre med det, vi kan. Han sørger for en afslappet stemning, og der er plads til både sjov og koncentreret arbejde med sangene. Jeg vil helt sikkert anbefale at prøve Simon Sings både som nybegynder og som afveksling, hvis du allerede synger i kor.

 – Lotte

Som korleder/workshopinstruktør udviser Simon Jansfort en enorm musikalsk energi, udstråling og iderigdom. Med sin person og gode humør evner Simon at møde og samle mennesker, formidle musik i forskellige genrer og glæde ved at synge sammen på tværs af generationer. Man bliver “glad i låget” af at være i Simons musikalske fællesskab.

 – Marianne

Jeg deltog i november i en workshop med Simon. Jeg har mødt mange gospelkor ledere og sangere i min tid. Men dagen med Simon står stadig og lyser i min erindring. Simon er både et imødekommende, energisk og særdeles indlevet menneske. Og som underviser er han helt specielt dygtig, både når det handler om at indlære stemmer, at sætte rytmer til og at få budskabet i en sang til at tale til både hjerte og sjæl.

Jeg nød hans alsidighed og synes, at det er utroligt givende, at han tilbyder at komme og lave undervisning, ikke kun udi pentatonic eller gospel, men også hvis man ønsker at synge Michael Jackson, danske popsange eller noget helt tredie.

Let at blive fangirl her.

 – Christel Sonne Rasmussen

Jeg har været på Simons workshop en eftermiddag. Jeg vil varmt anbefale alle der kan lide at synge, at komme.

Han har en fantastisk måde at få alle med på og den er så dejlig konstruktiv. Han er fantastisk til at lære os stemmerne og få det til at lyde fantastisk når det kobles sammen.

En ting der er rigtig dejligt, at der ikke er noget pres, så man skal bare nyde og synge, for der er ikke koncert eller noget der skal afsluttes med.

Glæder mig til at være med igen

 – Alis Jensen